Udgivet ons d. 8. jul 2020, kl. 11:00

Hurra, det er sommer. Om sommeren stortrives vi. Solskin, varme, lange dage, lyse nætter. Udeliv. Vi føler en større frihed om sommeren, og tør vise os som dem vi er -ingen indpakninger, maver og lår får frit løb. Aaah. Livet føles bare lettere om sommeren.

I år er glæden tilføjet lidt afstand og håndsprit, men vi klarer det. Måske har vi endda fået et nyt syn på sommer i vort gamle Danmark, som bugter sig i bakke, dal. 

Midt i krisen har mange opdaget nye livsværdier, opdaget at et langsommere tempo giver større trivsel. Opdaget at samværet i familien er meget mere værdifuldt, end vi lige havde tid til at lægge mærke til før. Der skal ro til at se og forstå. Ro til at fatte er livet er til låns, og skal leves hver dag. Jeg selv ser ind i de mindste børnebørns fedtede, glade ansigter og indser dybt inde, at livet aldrig kan udsættes. Det er nu vi skal være tilstede i livet! Om kort tid slår de små ikke længere spontant armene omkring os og vil bæres.

Sommer er om noget glædens tid. Det er også barndommens somre vi senere vil huske!

At være i sommerhus hos bedsteforældre, stranden, vandet, sandslottene, de store is ikke at forglemme. Og allermest: de voksne der havde god tid og hyggede sig sammen! Det er de erindringer om fredeligt og hyggeligt fællesskab, der mærker os for livet og får os til at længes.  Om ikke andet har corona-krisen måske lært os, at de fællesskaber vi har er vigtigere end penge og konstant vækst. Vi kan håbe det. Og det har vi vel i øvrigt også hinanden til: at holde fast i håbet!

Og hvad er håb? At ikke alt er sagt med den udsigtsløse virkelighed. At der altid er mere; lys for enden af mørkets tunnel. Håb gør at vi ikke gi´r op, ikke lader os slå ud. Håb er simpelthen følelsen af sommer, også når det er vinter omkring os.

Håb er en dimension i sjælen. Den flyver mest frit om sommeren!  Så drag ud i sommerlandet og lad den flyve! Det vil forplante sig til din kære og alle du møder!

God sommer!

Så lær mig da, Herre, at dig til behag
jeg bruger det pund, mig blev givet,
at fylde med hæderligt virke min dag,
at hjælpe og værne om den, som er svag,
at elske, thi deri er livet.
Og giv mig til sidst et navn, Herre Krist,
som er i din livsbog indskrevet!

C.R. Sundell 1934. K.L. Aastrup 1945. 

Sygehuspræst Bente Viuf

Kategorier Nyheder